Det er inkl ud- og indlukning på fællesfold alle dage og fodring tre gange dagligt med krybbe foder. Der strøes med spåner (1pr uge) eller halmpiller(2pr uge) og gives mellem 8 og 10 kg wrap eller hø af god kvalitet dagligt. Udmugning inkluderet og alle bokse er med vindue til enten gårdsplads eller staldgang. Der er aflåste sadelrum, hvor man får en sadelknægt samt et skab. Det er tre forskellige boksstørrelser.

Med i opstaldningen er der adgang til stor ridehal (20*60) samt 40*60 udebane. Der er mulighed for undervisning i både spring og dressur ved berider Katja Riberholdt.

Enefold, walker, vandløbebånd og meget mere kan tilkøbes.

Opstaldning på halmpiller eller spåner. Hesten/ponyen får mellem 8 og 10 kg hø eller wrap dagligt i boksen. Der fodres med Hercules produkter.

Performance: til hesten som er i træning, som har brug for energi og fedt.

Allround: til den nøjsomme hest som ikke har behov for en masse energi.

Fiber mash: hvis du vil give din hest et ekstra godt måltid med en masse fedt og fibre.

Du er velkommen til at kontakte os for en fremvisning.